bilferie til fyn

Fåborg Assens Nyborg

Første stop: Broholm Slot

Vi startede med at tjekke ind ind på Broholm Slot i Møllehuset, og wow, sikke et sted! Vores værelse var kæmpestort, og der var både en stue og et køkken. Masser af plads til at strække poterne ud!

Sammen med min mor og far fik vi serveret kaffe og kage i salonerne på selve slottet. Det var så flot! Fine møbler og billeder overalt – jeg følte mig som en ægte slotshund. Jeg kunne næsten se mig selv på et af de malerier, hihi!

Efter kagefesten blev vi anbefalet en gåtur langs Østersøruten. Vi tog en lille sløjfe kaldet Eventyrruten, der gik rundt om voldgraven og selve Broholm Slot. Åh, det var en drøm! Vi gik gennem åbent land og ind i skoven, hvor vi fulgte åløb og søer. Og bedst af alt – vi gik over vejen og langs markerne, hvor jeg kunne løbe frit. Nøj, hvor var det sjovt!

Desværre måtte jeg ikke komme med i restauranten, men det var okay, for mor og far efterlod mig i Møllehuset, mens de fejrede fars fødselsdag med en lækker middag. De kom tilbage og var helt glade og mætte, så det må have været godt.

Så alt i alt – en fantastisk dag fyldt med leg, natur og masser af kærlighed.

 

bullmastiff-kaffesalon-broholmslot
Bullmastiff løber stærkt i Tryggevælde Ådal
bullmastiff-familie-foran-broholmslot
gåtur-broholm-slot-fyn

Næste stop: Brydegård og Torø

Vi ankom til det sødeste lille bondehus med en dejlig lukket have. Jeg sov på samme etage som min mor, så da solen strålede lige ind i hendes ansigt klokken 04:00, tænkte jeg: “Hey, tid til at stå op!” og gik ind for at slikke hende vågen. Men åh nej, hun ville ikke stå op endnu. Så jeg måtte bare putte mig og sove lidt mere. Snork snork!

Vores første vandretur gik til Torø, hvor vi mødtes med min mors kusine. Vejret var skønt, og vi gik en tur på cirka 4 km rundt om øen. Vi blev dog lokket med til spidsen, hvor der kun var sand, og gik tilbage gennem græsset. Der var fugle, der ynglede, så jeg måtte på snor, men det var stadig sjovt!

bullmastiff-sover-i-graesset
gåtur-turoe-fyn
en-gade-i-faaborg-fyn
en-gade-i-faaborg-med-blomster-fyn

Næste stop: Fåborg

Næste stop var Fåborg, hvor vi gik rundt i de idylliske gamle gader. Der er så smukt! Vi endte på havnen ved Røgeri Café Faaborg og sad udenfor under en parasol. Det bedste var, at jeg fik masser af nus og kærlighed – selv af en amerikansk Star Wars-skuespiller! Hvor sejt er det lige? Desværre fik jeg ikke hans navn eller et billede, men minderne er der!

bullmastiff-nyder-solen
bullmastiff-roadtrip-helnaes-fyr

Næste stop: Helnæs Fyr og Made

Så gik turen til Helnæs fyr. Det blæste helt vildt, og min mor og far måtte holde godt fast i mig. Der var et par, der gerne ville tage mig med hjem på deres motorcykel, men jeg sagde nej tak – jeg er ikke en motorcykelhund!

Vi kørte til Made og gik en dejlig tur. Min far tog billeder af alle fuglene, og min mor blev lidt sur over det, men jeg synes, det var sjovt! Vi skyndte os over en eng med store sorte køer, som jeg synes var lidt skræmmende. Til sidst fik min mor og far en lækker frokost på Gl. Brydegaard, men jeg måtte desværre ikke komme med ind. Øv!

 

gåtur-made-fyn
bullmastiff-spiser-tang-slipshavn

Sidste stop: Nyborg og gåtur i Slipshavn rundt om Østerø Sø:

Den sidste dag planlagde vi efter vejret, og vi tog til Nyborg. Vejret var fantastisk! Vi gik en tur rundt om voldene ved Nyborg Slot og forbi et lille hus, hvor min mors mor boede indtil hun kom på plejehjem. Nu bor Søren Huss der med sin familie – hvor sjovt! På gågaden fik jeg masser af kærlighed og blev næsten bortført af både en sød ung kvinde og en rar mand, der kælede mig meget længe!

Det sidste stop var Slipshavn, hvor vi gik via fyret rundt om Østerø Sø. Jeg kunne gå uden line et stykke vej, men så kom vi til de ynglende fugle, så på med snoren. Det var en skøn tur, og jeg fandt masser af lækker tang – jeg elsker tang!

 

gåtur-slipshavn-oesteroe-fyn

Hjemturen

Til sidst gik turen hjemover. Min fars GPS var indstillet til at undgå motorveje, så vi kørte gennem det smukke landskab tilbage til Stevns, hvor min savnede hundeseng ventede på mig. Ah, hjem søde hjem!

Jeg har fortalt min mor, at jeg elsker at være på tur og tæt på mine mennesker. Så vi skal snart afsted igen, men jeg ønsker mig en transportabel hundeseng næste gang! Woof woof! 🐾

 

bullmastiff-klar-til-hjemtur-fyn